|
| |||||
Vestlollandsk ordbogKlik på de enkelte ord for at høre ordet udtalt på vestlollandsk dialekt. I ordbogen findes både egentlige dialektord, men også ord, som ved deres udtale er en del af det vestlollandske mål. Ordene er indtalt af amatørskuespiller Arthur Jensen, Nakskov. Badulje - spektakel, ballade Dragedukke - lille, dukkelignende genstand af mandragoraplantens rod, der regnes for et mystisk væsen, som kunne skaffe penge og lykke til huse. Dyppebrød - brødskiver, isæt tykke endeskiver, dyppede i den varme madsuppe fra sulegryden, altså det vand som sulet er kogt i. Edderspændt - indædt gal i hovedet Fedgrød - byggrynsgrød, kogt i saltmadssuppen. I grøden var tørrede pærestykker og timian. Hasefis - tæge, der sidder på bærfrugt, navnlig hindbær, og giver bærret en en modbydelig smag. Hofgesnussen - næsvis, storsnudet Kaffekage - bruges om kaffebrød i al almindelighed, fortrinsvis om det hjemmebagte franskbrød med smør på, der på Lolland altid kaldes for kage. Kissejag - stærkt og unødvendigt hastværk Lerslikke - fantasigenstand til at narre med, sende en ind til naboen for at låne en lerslikken. Jævnfør Møddingsskraber. Makkedusse - stort, plumpt, klodset kvindemenneske Nøddedag - tyendets årlige fridag, oprindeligt for at kunne gå ud og plukke nødder Ostebrød - et stykke smørrebrød belagt med ost. Saltmad - kogt, saltet kød eller flæsk Skavkejet - hulkindet Skudsmålsbog - bog hvori man indførte et tyendes skudsmål i tjenesten Trippenellike - knibsk, trippende kvindfolk Tyggemad - tygget brød, tilsat sukker og fløde til spæde børn Vådslasket - drivvåd Øllekage - varmt øl med ituskåret franskbrød Kilde: Lollandsk Ordbog (Thoreby-maalet) ved J. Jørgensen, 1943 |
| ||||