|
Lav roelygter med ARKIbald
Jeg kan godt lide at lave noget der er uhyggeligt - men
kun for sjov, for jeg er et hyggeligt spøgelse.
I gamle dage havde man ikke Halloween og græskar. Men
man lavede uhyggelige lygter af roer. Dem lavede man om efteråret og om
vinteren, når det var blevet mørkt. Så kunne man måske lave sjov med
naboen - og skræmme dem....bare en lille smule.
Her kan du se billeder af, hvordan man gør:
|

|
Først skal du bruge et par roer.
De må godt være store,
og de må også gerne se lidt uhyggelige ud.
Hvis du kan finde eller få nogen,
der har rigtig kringlede rødder,
så kan det være rigtig godt.
Rødderne skal være opad,
- det er "håret" på din roelygte. |
|
|

|
Så skal man bruge en kniv.
Her skal du spørge de voksne,
hvilken kniv du må bruge.
Du skal også have en voksen til at hjælpe,
for det kan være hårdt at udhule roen.
Når toppen er skåret af skal roen udhules.
Når den er udhulet skærer man et uhyggeligt ansigt.
Til sidst sætter man et lys i og lægger toppen på igen...... |
|
|

|
...og får en af de voksne til at tænde!
Og så har du en dejligt uhyggelig lygte,
som man fx kan tænde om morgenen,
når man spiser morgenmad.
...eller om aftenen, når det er mørkt,
og man skal spise til aften. |
|
|