|
Sankt Hans
|

|
|
Sankt Hans er den
danske "version" af
Johannes Døberen. |
|
| |
|

|
|
Denne tegning fra "Illustreret
Tidende" viser hvordan mænd og karle svinger blus i form af halmknipper på
stager. Sankt Hans bål - eller blus var kun én ud af mange bål og blusskikke i bondesamfundet. |
|
|
|
|
|
|
Træ med midsommerkrone i toppen - en skik,
der fandtes på Lolland og Falster. |
|
Til Sankt Hans står sommeren på sit
højeste, heksene farer til Bloksbjerg.
Den helgen, som har lagt navn til Sankt Hans
er Johannes Døberen. den 24 juni er hans helgendag, og dagen før derfor
Sankt Hans´aften. I bibelen er hans historie som bekendt nært forbundet
med Jesus´. På mange tidlige fremstillinger mv. ser man, hvordan Jesus
og Johannes Døberen hilser på hinanden som fostre, inden i deres mødres
maver. Senere døbte Johannes Jesus, og fik også selv et trist endeligt.
Herodes Antipas´steddatter Salome forlangte hans hoved på et fad efter
sin danseopvisning - og fik det.
Johannes har strengt tage to helgendagen - nemlig foruden 24. juni også
29. august, der er hans dødsdag. I Johannes-evangeliet sammenligner
Johannes Døberen sig med Jesus og siger at "han (dvs. Jesus) bør
det at vokse, mig at forringes". Dette svarer fint til årets gang,
hvor dagene jo bliver kortere efter Sankt Hans og længere efter jul.
Hvorfor brænder vi bål?
Det bål, som brændes til Sankt Hans er ikke helt det samme som
henrettelsesbålet, der blev anvendt, når dømte troldfolk skulle af med
livet. Sankt Hans bålet et blot en af flere blustraditioner i
bondesamfundet. I visse egne af Danmark brugte man også blus til pinse og
Valborgaften, d. 30 april. Men efterhånden blev bålskikken kun knyttet
til Sankt Hans aften. En af grundene kunne være kalenderreformen i år
1700. Kalenderen rykkede 11 dage frem. I det tidlige forår, kan de ca. 2
uger have betydet, at var for koldt til at sidde ude om aftenen til bål.
Nogle steder brugte man ikke et egenligt bål, men antændte halmknipper,
som blev svunget på lange stænger. Bålet eller ilden opfattedes som
ondtafværgende, og skulle helst tændes med "vild" ild
eller "nødild", dvs. ild, der var lavet helt fra grunden. I
folketraditionen er der en generel opfattelse af, at hekse er særligt
aktive på magiske helligaftener, fx ved at samle ingredienser til deres
trolddomsaktiviteter, eller ved at rejse til heksemøder, enten ved Troms
Kirke, eller Bloksbjerg i Harzen. Ilden skal skræmme dem, og forhindre
dem i at holde rast. Desuden var der jo også tale om en social skik, hvor
man kunne mødes og feste.
Hvornår
kom heksen på toppen af bålet?
I slutningen af 1800-tallet begynder de første spredte vidnesbyrd
om heksefigurer for alvor at dukke op.
Kombinationen "Midsommervisen + heksen på bålet" er - såvidt
vides -brugt første gang ved en midsommerfest, der fandt sted på Jelling
seminarum omkring 1900. Selve visen stammer fra Holger Drachmanns
"Der var en Gang", som blev opført på det Kongelige Teater i
1887.
Midsommertræet
En særlig skik var midsommertræet, der fx fandtes på Falster og
Lolland. Midsommertræet var et almindeligt træ - fx bytræet - der blev
pyntet med kranse af grønt og blomster.
I Toreby sogn blev der flettet en "top", som man hejste op i
træet og kaldte for kronen. Sankt Hans aften blev der leget og danset ved
træet.
Har du lyst til at fortælle om Sankt Hans,
sådan som du har oplevet den?
Skriv til:
Nakskov Lokalhistoriske Arkiv
Jernbanegade 8
4900 Nakskov
|
|